Septembers himmel er så blå
så meget der skinner, når solen er på
Jeg går og går men sættes i stå
taknemmelighed over ALT det at kigge på

Lad solen lyse i vores sind
Lad solen varme på hver en kind
Lad lyset oplyse mørkets sårbare sandhed
Lad vore hjerter åbnes og mødes i kærlighed

Når mørkets kroge lyses på
Finder vi det, vi ikke troede vi ku’ få
indefra det smukkeste rejser sig
der indefra kan du være dig og jeg være mig

En solskinsdag er os givet
Lad den få plads og skinne på livet
Se os selv i spejlet og mærk
det største er hvad hjertet har kært