Først får du fødderne i vand med fodbadesalt, mens du sidder og slapper helt af til meditationsmusik. Så påfører jeg tyndt creme på dine fødder og underben (så husk benklæder der kan smøges op til knæet). Jeg bevæger mine hænder meget langsomt og nænsomt med musikkens stille tempo og dit nervesystem falder herunder til ro.
Jeg beder dine engle og guider komme og åbne dit hjerte og beder universet stråle kærligheds-lys og ro ind i dit hjerte, de sender det de mærker, du har bedst brug for at få – forsøg at vær åben for hvad der kommer.
Denne behandling kan bruges til alle i alle aldre (er også særdeles velegnet til børn) og kan bl.a. anbefales ved uro, stress, sygdom, angst, afmægtighed, lavt selvværd, bekymringer eller blot som selvomsorg til at stoppe op og mærke. Jeg tilbyder dig nærvær, omsorg og fortrolighed.
Flere vil finde det givende at booke flere tider efterfølgende, for at arbejde mere i dybden med det der kommer op.
Jeg laver gerne en særlig aftale og kommer ud til børn, unge eller voksne på sygehus, hospices, institution, opholdssted o.lign.
Behandlingens varighed ca. 1-1½ time.
Behandlingen opleves af de fleste at gå dybt og mange oplever at denne meget langsomme berøring, giver dem mulighed blot for at være tilstede i nuet, lige nu og her. Nogle bliver berørte, fordi de netop kommer i dybere kontakt med sig selv, føler sig set og nogle falder helt i søvn.
Inden du kommer og under din behandling modtager jeg budskaber til dig, jeg trækker et orakel- eller engle-kort, deler disse budskaber med dig til slut i behandlingen. Når du lytter til budskaberne, giver det dig mulighed for at skabe fokus på, hvad din sjæl kalder på og som den gerne vil du skal have opmærksomhed på fremad.